Den første nat i skolens shelter
Min første nat i shelteren!
”Argh, der sand over det hele!” Jeppe og jeg griner lidt af Timm.
”Du kan bare træde her…” Jeppe dukker sig ind under shelterens udhæng og træder ind på de fliser, der er lagt lige foran – måske for at sikre, at der ikke kommer alt for meget sand ind i shelteren.
”Aaad,” endnu en gang kigger vi grinende på Timm.
”Der er fyldt med skovsnegle!” lyder det fra ham.
Jeg kan ikke lade være med at grine. Det er fredag aften og vores første weekend på Brejning Efterskole, og Timm, Jeppe og jeg skal overnatte i skolens shelter, som ligger op mod en stor sandkasse, der bliver brugt til bålsted.
Vi har sat os op i shelteren med fødderne trukket godt op, så sneglene på ingen måde kan komme op til os. Timm får et nyt påfund – og denne gang lugter her, hvilket den lærer, der senere kommer for at tjekke, at vi rent faktisk ligger på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, får fortalt os er kattelort.
Da vi har lagt os til rette, hiver Jeppe en pose chips op af tasken, efterfulgt af en sort pose med diverse slik.
Eddekopper og snavetavle
”Jeppe! Der er en kæmpe edderkop lige der!” Igen er det Timm der hviner, imens han peger ind i mørket.
Jeppe kigger undrende derind,
“Hvor?” spørger han.
”Lige der!” Timms stemmer bliver mere og mere faretruende.
Jeg kan ikke lade være med at grine af de to, mens jeg, med sovepose på sparker ud efter spindelvævet. Vi griner sammen, og går så i gang med at lave skitser over BE16’s helt egen ”snavetavle”.
Mange flere weekender og nætter…
Da Sofie og Kamma senere kommer ned i shelteren for at sove, kan vi næsten ikke falde i søvn. Om det er, fordi vi er for overtrætte efter en hel uges nye venner, nye indtryk og nye vaner, ved jeg ikke. Men sjovt – det var det! Og da jeg næste morgen vågnede tidligere end de andre og så ud over marken, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor mange flere weekender og nætter i shelteren, der kommer – på et helt år…