De sidste ord

Kære elever på BE 14

Eller snart tidligere elever på BE 14

For at beskrive den tid vi har haft sammen, vil jeg tage udgangspunkt i en togrejse.

Man stiger på den dag man bliver født, og skifter vogn flere gange undervejs i livet, din familie, følger dig for livstid på din rejse, mens andre kommer til i en periode, eller for en mening, fordi de kunne hjælpe dig i lige netop denne situation.

Bevingede ord

Det er den 24. juni. Hele Brejning Efterskole – årgang 14 + forældre – er samlet i Brejning Forsamlingshus for at holde vores translokation. Jette, vores forstander, havde lige sagt nogle smukke ord til os og om os som helhed. Nu var det min tur til at sige noget. Noget om mine oplevelser med BE14. Nu stod jeg der på scenen, med papirerne i hånden og forsøgte at få mit budskab ud over kanten.

Lige netop vores tog har haft utrolig meget fart på. For der var meget, vi alle ville nå at se på rejsen. Såsom venskab, forskelligheder og udvikling.

For hvert ord blev jeg mere og mere sikker, og min stemme rystede ikke så meget længere. Men selvfølgelig skulle jeg lige kigge ud på mine venner og deres forældre – for ligesom at sige: “Jeg mener det faktisk.”

Nervøsiteten og tristheden sneg sig ind på mig. Jeg måtte holde tårerne tilbage – bare lige til det sidste.

Og der kom det sidste så.

Men alting har en ende

Alting har en ende. Både en tale, og et efterskoleår. Talen endte således:

Det var nogle af mange stationer, vi har været ved. Men desværre ender rejsen i dag, hvor lige netop den her vogn har nået sin endestation. Vi skal alle stå af og stige på en ny vogn. Nogen af os vil sidde tættere på hinanden i den næste vogn, andre sidder måske i den modsatte ende. Sådan er livet: En lang togrejse, hvor mennesker kommer ind i dit liv, for en mening, en periode eller for livstid. Brejning Efterskole, årgang 14 er og vil være her for livstid

Talen endte uden tårer fra min side. Men mine øjne var våde, og min krop kunne mærke at det her ikke bare var for sjov. Efterskoleåret var slut.

En sidste gang på den stejle Hulvej

Efter flotte fremvisninger fra kontaktgrupperne og translokation gik vi alle ned ad den stejle Hulvejen. Ned mod skolen… For sidste gang som nuværende elever.

Kære BE14

Jeg ønsker både lærerne og i, dejlige kammerater, alt godt i fremtiden. Og de største tak for året som nu er gået, med oplevelser som introtur, projekter, Kroatien og et fantastisk fællesskab, som aldrig må glemmes og forties.

Kære BE15

Vi har på vores årgang snakket meget om jer. Og nu tør vi med god ro i sindet overgive skolen til jer. Vi mener nemlig at I, som årgang, kan føre skolens ånd og magi videre ud i fremtiden. Og passe på dens fantastiske historie og natur.