Bryllupsdagen
“Gad vide, hvad det gik ud på,” tænkte jeg og funderede over de mange rygter, der florerede på skolen om den der bryllupsfest. Hvem skulle planlægge den… hvornår? Og hvordan?
Da vores lærer Thomas forklarede, hvordan det skulle foregå – at det skulle være en form for rollespil – blev jeg helt vild. Nærmest hyperaktiv. Jeg elsker teater, så jeg begyndte allerede at få ideer.
Bryllupshistorien
Historien bag brylluppet var bygget op omkring de to opdigtede personer Ludvig og Stine. Ludvig arbejdede i en herretøjs-butik og spilledealle sine penge væk på poker. Stine var pædagog og spillede håndbold med sine veninder. Stine og Ludvig var hovedroller til udklædningsfesten. De skulle giftes.
Da der blev sagt “GO!”, sprang jeg op af stolen. En fra min kontaktgruppe skulle spille Ludvig, og vi havde kun et par timer til at forberede det hele.
Af sted til genbrugsforretningen
Alle fik travlt. Vi susede ind i genbrugsforretningen, vi kiggede i alle skuffer og skabe for at klæde os ud til om aftnen, og der blev lånt på kryds og tværs på skolen. Jeg skulle spille Ludvigs gamle mormor og forsøgte at leve mig så meget som muligt ind i rollen.
Den dag var det fedt, men når jeg tænker tilbage på det nu, føles det lidt pinligt. Men det var også det gode ved den dag. Den lå i den første uge på efterskolen, og vi kendte ikke rigtig hinanden. Så det var godt at være fjollede sammen – ikke alene – for at nedbryde vores sociale grænser.
Til bryllup med håndboldpiger og pædagogvennerne
Endelig blev klokken 17. Håndboldpigerne (også drengene) blev til en flok sportsklædte med overdrevet makeup og en meget tøset attitude. I familien optrådte der 3-4 homoseksuelle par, og pædagogerne kom i hippietøj og en meget pædagogisk attitude. Jeg smiler stadig, når jeg tænker tilbage på den udklædning. Jakob og Sif skulle spille Ludvig og Stine, og de blev gift med præst, musik og salmer. Gustav havde forberedt ceremonien som frivillig præst. Faktisk var den ret god!
Vi huskede traditionerne
Da ceremonien var ovre skulle festmiddagen serveres. Jeg var ret overrasket over, at mange af os kunne huske alle traditionerne om at drengene kysser bruden, når gommen går på toilettet, og omvendt. I løbet af aftenen blev der budt ind med kreative spejdersange, pinlige taler og andre indslag
Bryllupsfesten var en meget anderledes måde at lære de andre bedre at kende på. Det anderledes er ret tit sjovere. Eneste ulempe var, at vi dagen efter skulle aflevere alle de ting tilbage, som vi havde lånt af hinanden. Det var pænt besværligt.