Bryllup med bacon og sømandsvenner
Rundt om os dulmer lugten af bacon, sovs og sure tæer. Der er nok ikke mange, der forbinder lige præcis den lugt med et bryllup. Men på Brejning Efterskole er det lige præcis den lugt, der kendetegner et godt bryllup.
Magnus tænder sin pandelampe og folder sit papir ud, ”Og nu mine damer og herrer, er det de kære ornitologvenner der vil holde tale.” Han snakker med en hvis formalitet i stemmen. Magnus er som skabt til jobbet som toastmaster. Lidt efter kravler Magnus ned ad stolen igen, alt imens ornitologerne tramper hen ad gulvet med deres store gummistøvler.
Planlæg et bryllup
Som en del af vores introprogram, skal vi planlægge og udføre et bryllup. Hver kontaktgruppe skal sørge for noget. Nogen skal spille bruden og hendes familie, andre skal være gommens sømandsvenner. Fælles er, at vi alle skal spille en rolle ned til mindste detalje. Hele dagen har vi derfor faret rundt for at nå, at få alle detaljerne på plads. Min kontaktgruppes opgave var at lave æresport, stille med en toastmaster og spille gommens spejdervenner. Selv nåede jeg kun lige, at få uniformen på inden ceremonien startede i samlingssalen Yggdrasil.
Pift og kindkys
Musikken begyndte at spille. Vi rejste os op, og kiggede med lange øjne ned mod døren. Som taget direkte ud af en romantisk komedie kom Helene gående arm i arm med Glen, der i dagens anledning var hendes far. Folk piftede og hujede, så ingen kunne høre, hvad præsten sagde – men hvad pokker. Vi havde det sjovt alligevel. Jeg håber, at Niels Kristian fik filmet hele ceremonien (specielt det, lettere fremtvungne, kindkys til sidst var så smukt).
Forret med… bacon
På hovedtrappen fik fotograferne god mulighed for at tage masser af billeder af det fine par, derefter begav vi os ind i spisesalen Valhal. Vi satte os alle til bords, undtagen toastmaster Magnus. Han bød os alle velkommen.
Vi sad ikke særlig længe, førend maden fra køkkenet kom strømmende. Nogle begyndte at juble, da de så, hvad der var oven på forretten – de lækreste stykker bacon lå spredt ud over salaten.
Der var en hyggelig stemning. Sømændene sang deres sange. Andreas, som spillede brudens mor, fik snøftet godt og grundigt igennem. Og Daniel fik flirtet med en fyr eller to. Vi grinede og lo hele aftenen. Det var det bedste – og eneste – bryllup jeg nogensinde har været til.