Brejning i alt slags vejr

Kridhvid sne, blodrøde kælke og kulsortsort nattehimmel

“Jeg var SÅ tæt på at vælte!!” råber jeg til dem, der står på toppen af bakken.
“AHAHAHAA, du landede med røven i vejret!” griner Maia
“Aaarj, du skal ikke give mig en vasker!” skriger Thora, mens hun flygter væk fra Jeppe.

Når det er så koldt, at fjorden er frosset til, så koldt at vi løber fra bygning til bygning, så koldt at nogle vælger at tage deres dyne med på morgenruten…
Ja, så er det også så koldt, at vi kan forvente sne. Og når der er sne, kan man ret hurtigt glemme alt om det fine, hvide, ubetrådte landskab på efterskolens grund.
For vi er en flok efterskolebørn, der er tossede med at lege og især i sne!
Men der er også dem, der ikke ser sneboldkampene og kælketurene som den store udfordring. De vælger i stedet at gå ned til fjorden, banke hul på isen og hoppe i.

Konstant vind, grå himmel og skrigende drage

Juleaften fik jeg en drage af min far, og jeg ventede som et spændt, lille barn på at afprøve den. Så da jeg en dag på efterskolen kigger ud af vinduet og ser de svajende træer og den bølgende fjord, giver det sig selv: Vi skal flyve med drage, og det skal være nu! Nogle venner bliver hevet i hånden. Ud på marken med os. Op i luften med dragen.

Løb baglæns Signe!” råber Jason.
“Nu?! Så falder den jo ned!” siger jeg stærkt tvivlende på det råd.
“Nej, prøv!” kommer det igen fra Jason.
“Det virkede!”

Det varer ikke længe, før dragen er blevet set af andre, så der kommer hurtigt flere ned på marken, og en drage mere kommer i luften.

For sent til regnvejret er lige i tide til mudderkampen

“Rita du kan bare låne noget regntøj af mig!” siger Jeppe “Ååårh jeg glæder mig til at se, hvor store vandpytter, der er” siger Maia med julelys i øjnene.

Når det regner, er der to valgmuligheder: Enten tager man gummistøvler på og hopper i vandpytter. Eller også bliver man inden døre, ser en god film og sidder i vindueskarmen med en kop kakao.
Denne dag sker begge dele. Da vi har snakket med hinanden med hovederne ude af vinduerne fra hvert vores værelse, vælger vi at gå ud i regnen, lege, og hoppe i vandpytter.

Desværre kommer vi for sent ud, og det regner ikke i mange minutter efter vi er kommet ud. Men vandpytterne er der, og de er store!
Vi hopper så det plasker til alle sider – også ned i gummistøvlerne.
Vi løber fra vandpyt til vandpyt og ender til sidst nede i mudderhullet, som også er fyldt med vand.

Vi hopper og hopper, tager tilløb for at lave det største plask. Mudderet sprøjter til alle sider. Til sidst løfter Timm mig, og jeg bliver kastet ned i det hele.

Jeg kan ikke dy mig og stikker begge mine hænder ned i mudderet – kampen er startet. Der strømmer flere og flere til – kun med det ene formål: At blive mudret.

Sommersol og smilende kunstværker.

Når skyerne er forsvundet, og solen har fundet sin rette plads på himlen, opfører vi os som rigtige efterskoleelever og ligger på tæpper rundt omkring på græsplænen. Denne her gang har jeg taget kassen med ansigtsmaling med udenfor.

“Maia du ligner lidt den der hest fra Spirit”, siger Pernille
“Ej, jeg synes det er flot” konstaterer Freja, der selv kigger mistroisk, på det hun har malet på Emil. Vi maler indianere, kunstværker, trekanter, skæg og børnetegninger.
Noget er kønt, noget er grimt, men når vi ser hinanden hver dag, kan vi ikke undgå at se morgenhår og poser under øjnene. Så, at man går rundt og ser en smule fjollet ud, gør ikke så meget.

På Brejning kan vi mange ting, men noget af det jeg beundrer mest, er vores higen efter frisk luft på alle måder. Vi bestemmer selv, hvor meget vil vil lægge i det der udendørs-noget. Men jeg elsker det og har nu lært, hvorfor jeg synes, at det er så skønt.