Brækkede sig af grin

Mie kommer løbende ud på terrassen og skynder sig hen til Ingelise (vores skønne kontaktgruppelærer),
”Hun driller!,” udbryder hun såret.

Ingelise haster hen til mig og begynder stille at ”slå” på min arm,
”Det var jo ikke mig,” skriger jeg.

Ingelise fortsætter i stedet på Malenes arm. Malene kigger hende dybt i øjnene og siger,
”Det var altså heller ikke mig.”

Endelig finder Ingelise synderen; Sidse. Hun bliver placeret på en stol. Ingelise sætter endnu en stol ovenpå, og her sætter Mie sig. Sidse skriger – både af grin og smerte. De små skruer under stolen borer sig ind i Sidses lår.

Ingelise forsvinder pludselig, hvilket vi virker meget mærkeligt. Men pludselig kommer hun væltende ud af døren og kigger forvildet på Sidse; ”Sidse, hvem har dog gjort det mod dig?!”

Nu ser Sidse fuldstændig forkert ud i ansigtet, hun forstår slet ikke hvad der sker. Det gør vi andre til gengæld og er ved at brække os af grin. Bogstaveligt. Jeg brækker mig faktisk af grin, og de andre ligger bare på gulvet og griner helt sindssygt.

Det er vel egentlig meget cool…

Normalt ville det ikke have været specielt behageligt at brække sig af grin – men under de omstændigheder gjorde det bare det hele sjovere. Lasse havde en god vinkel på det; ”Altså Rikke, nu kan du jo sige at du har brækket dig af grin – det er sgu’ da meget fedt!”

Og ja – jeg synes egentlig også, at det er lidt cool.

Oven på en lang dag, en lang cykeltur og et væld af gode og ultraherlige oplevelser på kontaktgruppeturen, var det efterhånden ved at blive sent. Men tror du vi var trætte? Næh nej, vi var stort set alle sammen helt oppe at køre. Og hvad er så bedre til at falde i søvn til end en film? Jeg faldt i hvert fald i søvn…