Blandt 114 andre er behovet for genopladning stort

Genopladning er måske noget, du forbinder, med alle dine elektroniske gadgets, men én i min kontaktgruppe refererede også til det behov, man får for at trække sig væk fra det travle efterskoleliv og lade sig selv op.

En helt almindelig dag på Brejning er fyldt med larm og mennesker. Selvom man har trukket sig ind på værelset, kan man høre folk gå frem og tilbage på gangen, nogle småsludre i køkkenet, høre musik fra et andet værelse eller høre drengene slås på gangen.

På en efterskole, sker der altid noget, og man er omgivet af mennesker og larm 24/7, så behovet for genopladning opstår helt naturligt, og det er det, jeg gerne ville fortælle jer om.

Et meget individuelt behov 

Behovet for genopladning, tror jeg, er et behov, vi alle får, men jeg tror også, at det er meget individuelt, hvor ofte man har brug for det, og hvor/hvordan man gør det.  Der findes mange forskellige måder at gøre det på, og nogle gør det ved at høre musik, gå en lang tur, spille computer, sidde et sted med ro, dyrke motion, tegne eller på en helt syvende måde. Men genopladning er en naturlig del af efterskolelivet for alle har brug for ny energi.

Mine ynglings måder at genoplade op på 

Den bedste måde, jeg har fundet til at genoplade, er at komme lidt væk fra skolen og tage en pause med ro.  At være tilstede i naturen er den bedste form for genopladning, hvis man spørger mig. Nogle af mine ynglings genopladesteder i naturen omkring skolen er havnen, hvor jeg enten stirrer udover fjorden eller ligger på ryggen/ sidder op i edderkoppegyngen og hører musik. Institutionskirkegården er også et dejligt genopladningssted, som er en kirkegård, der har hørt til sindssygeanstalten i Brejning, og i dag er det et dejligt sted, hvor man kan være omgivet af træer, ro og fred.

Den største omvæltning for mig 

Personligt er det nok også en af de største omvæltninger, jeg har oplevet ved at komme på efterskole: Det her med, at der altid er mennesker og larm. Hjemmefra har jeg været vant til at være alene i hvert fald en gang om dagen, men nu kan der gå op til flere dage før, jeg er helt alene. Min roomie er som regel på værelset i stilletimen, og altid når jeg skal sove, der er ofte også andre på badeværelset, når man går på toilettet, og man kan altid fornemme, at der er nogle andre et sted i nærheden, uanset hvor man er på skolen.  Til tider savner jeg det at være alene omgivet af ro, men jeg nyder også, at der altid er en man kan tale eller lave sjov med.

Jeg er ved at finde min rute igennem det 

Jeg er stadig ved at lære at navigere i det, og jeg træner i at kunne være social længst muligt uden at skulle genoplade. Jeg kan allerede se en stor udvikling fra starten af året til nu, og jeg tager nogle gange mig selv i at prøve at huske, hvornår jeg sidst har været alene, hvor jeg kommer i tanke om at det er flere dage siden. Det er en vild følelse, fordi jeg er indadvendt og vant til at have brug for genopladning helt alene ofte.

Det at lære sig selv at kende er magisk 

Det med at lære sig selv at kende, er en af de vigtigste ting, man får med sig fra et efterskoleår, og jeg nyder, at jeg kender mig selv og mine grænser bedre. Noget af det vigtigste jeg har lært i dette år er, at man skal turde trække sig og tage en pause, når man trænger, fordi der sker altid noget på skolen, men man kan ikke være en del af det hele, uanset hvor meget man prøver.

Jeg synes selv, at det er svært at sige; nu trænger jeg til en pause, hvis jeg ved, at der sker noget spændende eller hyggeligt, men man er nødt til det, hvis man kunne være tilstede i et efterskoleliv. Jeg øver mig stadig i at finde rundt i alt det, der sker, og samtidig prioritere mit eget behov for genopladning.

Det er svært, og det tager tid at lære, men når man har lært det, er det lidt ligesom en åbenbaring i sit efterskoleliv, fordi hvis man tager tid til genopladning, har man også mere overskud til at være social og være en del af alt det der sker.