Bålhygge på Brejning

Gnisterne danser omkring mig. Et øjeblik er jeg fuldstændig tabt for omverdenen. Men det er svært at ignorere cirklen af mine medelever, der sidder omkring mig og synger sange fra en sangbog, som ottende årgang har lavet. Det kan godt være, at det lyder mere sjældent end kønt, men hvem tager sig af det? På bålet står en stor gryde og syder med vand til kakao, og flere af os har pinde med skumfiduser stukket ind i bålet. Lyder det som en aften på spejderlejr for dig? Det er det ikke. Det er bare os fra Brejning, der holder vaskeægte hyggeaften.

Skumfiduser er svaret

Det havde været en indholdsrig lørdag, og vi sad alle sammen og hang lidt over aftensmaden, da det bord jeg sad ved, fandt på at vi da selvfølgelig skulle hygge os lidt, sammen med et lejrbål i aften. Vores lærer, Ulrik, var straks med på ideen, og han kørte os endog til Spar, så vi kunne købe uanstændigt mange skumfiduser til at riste over bålet.

Ingen flygter fra cirklen af soveposer

Omkring klokken otte samles en gruppe elever ved skolens bålplads. Hurtigt bliver siddepladser, soveposer, liggeunderlag og tæpper arrangeret i en cirkel om bålet. Flere kommer til, og snart klinger vores stemmer ud over området. Selvom det tydeligt høres, at vi ikke er elever på en musikefterskole, er der ingen der flygter. Tværtimod. Snart er kredsen omkring bålet fyldt op.

Intet som bål på en lun forårsaften

Vi sidder ved bålet, mens mørket falder på omkring os. Til sidst sidder vi alle med sangbøgerne hældende ind mod bålet, for at kunne se teksten i flammernes dansende lys. Først da klokken bliver elleve, og vi er tvunget til at gå til vores soveområde, forlader vi de ulmende gløder. Det har været en dejlig aften, i det absolut bedste selskab jeg kan tænke mig. Næ, der er nu intet som et bette bål på en lun forårsaften…