At svede i en svedig svedehytte

Halmen kradser bagi, der er helt stille, og det bælgravende mørkt. Og dog. En smal stribe lys slipper ind og rammer min øjne. Vi sidder alle sammen helt stille og venter i den sorte hytte. Jerry vender sig mod indgangen og kalder på Sten, vores Firekeeper. Indgangen bliver åbnet og lyset vælter ind.

Vi kan se på hinanden nu, spændte ansigter lyser op. Det er helt utroligt at vi kan være 20 personer herinde, men vi sidder også ret tæt. Sten lægger en sten ned i pitten (hullet i midten af hytten). Jeg kan ikke se den i hullets mørke, men det syder og larmer dernede, for der ligger lidt vand i hullet. Nu bølger dampen op og rammer én i ansigtet.

Forberedelse

Sten ankommer til skolen som den første. Han har traileren fuld af sække med sten, halm, presenninger og tæpper. Vi slæber det hele ned til skelettet af svedehytten, som årgangen før os byggede.
Der ligger stadig sne, så Kristian, Anne og jeg må i gang med at skovle det væk. Pitten er også faldet sammen, så den skal graves fri. Alt dette bliver gjort, mens Sten graver bålpladsen fri og begynder at stable sten i en pyramidelignende form. Uden om stenene stabler han brænde på en sikker og rutineret måde. Det er tydeligt, at han har prøvet det før.

Hvordan bygger man en svedehytte?

Først skal man have et skelet, formet som en halvkugle, lavet af grene og bundet sammen med snor.
Herefter skal der indtil flere lag isolering på skelettet:

1. lag: Hvide lagner. Vi bakser med at få lagnerne til at blive på skelettet, fordi det blæser. Det blæ-ser ikke ret meget, men tilpas meget til at vi bruger omkring 30 minutter med at dække grenene med lagner.

2. lag: Grå hundetæpper. Nu bliver vi nødt til at stå uden for hytten, for den er jo dækket af lagner. Nogle af de høje mænd og drenge holder fast på tæpperne uden for hytten, mens vi andre forsigtigt kan få i grenene under lagnerne indefra hytten.

3. lag: Tykke presenninger. Det sidste, letteste og hurtigste lag. De store presenninger kastes hen over hytten og bliver overraskende nok liggende uden at glide ned. De fæstnes til jorden med sten, langs kanten af hytten.

Indeni hytten

Inden vi kommer ind i hytten skal ”ceremoni-lederen”, Jerry, udføre nogle ritualer. Han ofrer tobak på bålet til ånderne; han kaster mange store håndfulde over bålet, mens han mumler nogle ord, jeg ikke forstår. Derefter går han ind i svedhytten og spiller tromme, mens han igen mumler og synger noget ufor-ståeligt. Dette har stor betydning og vi skal derfor være fuldstændige stille.

Vi står nu på en lang række foran svedhytten og tripper, for vi har bare tæer og badetøj på. Intet andet. Jeg kommer måske til at fortryde det senere, når jeg siger: ”Jeg glæder mig til at det bliver varmt i svedhytten.”

Vi kryber ind i hytten på alle fire. Der er lagt halm og tæpper, som vi kan sidde på. Det knaser under hænderne og knæene på en underlig måde. Stemningen i hytten er både spændt og hyggelig.
Vi er omkring 20 i hytten, så vi sidder rigtig tæt, kun iført badetøj.

Der er varmere end udenfor, men det er ikke helt varmt… endnu.

Jerry fortæller, hvordan det hele kommer til at foregå, hvornår der vil komme vand rundt og, at vi bare skal slappe helt af og være rolige.

Jerry kalder ud til Sten, der som firekeeper må arbejde udenfor hytten. Sten skal komme ind med de første syv sten. De kommer ind én efter én og plumper ned i pitten, hvor der ligger en del vand, så det bliver ikke meget varmere, men der kommer en masse damp. Lyden af vandet, der bobler og koger fra stenenes varme, minder mig om mad der laves over bål.

Luften bliver tykkere af vanddamp. Sveden hagler af os alle. Men det føles godt. Det føles helt fantastisk, selvom vi er ved at smelte, gå i opløsning og fordampe ligesom det vand, der rammer de rødglødende sten. Det er hårdt at opholde sig i en mørklagt hytte, hvor temperaturen er godt over de 100 °C, men jeg smiler for mig selv, for det er, på et eller andet niveau, rart.

Ud!

Døren bliver åbnet til sidst, og vi kan komme ud. Ud fra uendeligt hedt til (undskyld udtrykket) pissekoldt. Der er rigtig koldt, og vinden blæser vores hud kold med det samme. Lige pludselig ønsker man sig tilbage til svedhyttens varme. Men det er nu rart at komme ud, at kunne se igen og at blive kølet ned. Nu skal vi op til forsamlingssalen Yggdrasil og have suppe, brød og MASSER af vand.