Årets vigtigste opgave

Duften af savsmuld og trælim tromler ind i min bevidsthed. Lokalet er varmt, og overalt sidder der mennesker. Larmen er næsten altoverdøvende. Der bliver hamret, savet og debatteret på livet løs i skolens spejderlokale Røskva. Lokalet ligner mest af alt en slagmark. Savsmuldet har forhøjet gulvet to centimeter, det flyder med arbejdstegninger, træstumper og diverse dele fra en mere eller mindre eksploderet symaskine.

Foropgaveræs

Hele tumulten drejer sig kun om en ting. Foropgaven til årets Apokalypseløb. Apokalypseløbet er et af de helt store spejderløb i Danmark og måske det mest prestigefyldte. Løbet er meget populært, og der er kun plads til 40 patruljer (hold), så det er her foropgaven kommer ind i billedet. For at komme med på løbet skal man, inden slutningen af januar, indsende en foropgave. Hvis man står bag en af de 40 bedste opgaver, kommer man med på løbet. Opgaveformuleringen får man i starten af januar, og så går det ellers derudaf, i kampen om at lave den bedste foropgave.

Mekanisk legetøj

De forskellige patruljer, der nærmest har boet i Røskva, sidder alle bøjet over deres foropgaver. I det ene hjørne bliver der nørklet med at få en dampmaskine til at virke. I et andet hjørne – skjult bag bunker af savsmuld og stumper af træ – bliver en karrusel farvelagt og udsmykket.

Gennem hele januar har fem patruljer knoklet løs på, at lave den bedste foropgave, og det har ikke været helt let. Når man skal lave et stykke mekanisk legetøj, skal alt bare passe sammen, især hvis det skal være det bedste. Men selvom konkurrencen er hård, hjælper man gerne hinanden på tværs af patruljerne. Idéer, til løsninger af diverse problemer, bliver slynget ud i luften – nogle lige vilde nok, og andre mere realistiske.

Hvert ledigt sekund

Lige siden vi begyndte på vores foropgave, har alle mine tanker været rettet mod opgaven. Der har virkelig været pres på. Hvert ledigt sekund, selv frikvartererne, er blevet brugt på at knække den nød, det er at lave en foropgave, måske især en foropgave vi havde undervurderet lidt. Vores første plan var at aflevere den til arrangørerne i Odense en uge før afleveringsfristen. Men tre dage før sidste frist, sidder vi stadig og nørkler med tandhjul, akser og fjedre.

I 11. time

Tirsdag, to dage før deadline, kommer Frederik stormende ned af trappen. Endelig er den færdig. Vores foropgave er blevet færdig, og de andre patruljer følger hurtigt efter. Tilbage oppe i ”Røskva” er der livlig snak: ”hvordan skal vi få dem til Odense?” er et af de helt store spørgsmål. Løsningen bliver, at to mand tager ind med alle opgaverne og afleverer dem. Nu er der kun oprydningen tilbage. Alle er lettede over, at de har nået det. Alle er lettede over, at deres opgaver fungerer, og nu ser alle bare frem til den 19. marts, hvor løbet begynder.