2 år på Brejning Efterskole?
Nu har jeg gået på Brejning Efterskole i to år, og det har været to fantastiske år.
Jeg startede på Brejning Efterskole d. 6. august 2015 ligesom alle andre på 19. årgang. Efter et år på BE var planen den, at jeg efter sommerferien 2016 skulle et år mere på en anden efterskole. Jeg startede så på en anden efterskole ved navn Brejninggaard Efterskole, men det var bare ikke lige noget for mig, så mine forældre ringede til Brejning og spurgte, om der var mulighed for, at jeg kunne komme tilbage. Det var der heldigvis, så derfor står jeg her i dag og har lige om lidt sidste skoledag for anden gang.
Spørgsmål der medfølger, når man starter på brejning på for anden gang:

Emma og hendes klasse på årgang 19 fotograferet til årets fjollebillede.
‘’Er det ikke underligt at komme tilbage igen?’’
Jo, det kan man godt sige, men det er på den anden side også meget rart, for det er en dejlig skole, det er noget man kender, og det er et miljø, jeg kan lide at være i og undervisningen er god.
‘’Er det er ikke træls at skulle gå morgenruten to år i træk? Og ved du så, hvordan man snyder?’’ Tjoooo … det kommer an på, hvilken dag det er. Jeg holder af den rute – selv efter to år -, men vil da indrømme, at nogle gange, når det er koldt eller det regner, så kan den godt være lidt kedelig. Og i forhold til det med at snyde – der kan jeg ikke komme med råd, da jeg aldrig har prøvet det, for jeg gider ikke at blive taget og skulle gå 5 km til skiltet i stedet for.

Emma og hele årgang 20 fotograferet på udlandsturen til Slovenien
‘’Er det svært at stoppe for anden gang?’’
Jeg synes egentlig, det er okay denne gang, da jeg nu har fået alt det efterskole, jeg havde brug for. Og nu ved jeg, hvordan det er at stoppe, og det er slet ikke så slemt, som folk tror. Heldigvis laver jeg også mange spejder ting, så jeg kommer igen ofte. Og så har vi en fantastiske elevforening, som laver en masse sjove ting for os, så frygt ikke at stoppe – det skal nok gå.
Så kommer det store sprøgsmål, alle har ventet på, som jeg er blevet spurgt om utallige gange – både af BE19 og BE20: ‘’ Hvilken årgang er så bedst?’’
Ja nu skal I høre kære BE19 og BE20. I er to dejlige årgang, på hver jeres måde. I kan noget helt forskelligt. Jeg kan lide jer på hver jeres måde. Det er meget svært at vælge, for man kan ikke sammenligne jer på nogen måder. I har hver jeres måde at gøre og sige ting om skolen på :-) Men én ting er sikkert – I er for skønne allesammen <3