1, 2, 3 … HOP!
Del“1…2…3…HOP!” Mads giver mig en hestesko, mens jeg hopper så højt, jeg kan over mod Johannes… eller rettere, hvor han stod for et øjeblik siden. Han står lidt i sine egne tanker og opdager ikke, at det er lige nu, han skal gribe mig. “Knæk!” lyder det, da jeg rammer gulvet.
En weekend med gang i den
Det var lørdag eftermiddag på skolen. Vi, der var blevet på skolen i weekenden, var i fuld gang med at lave cirkusnumre til aftenens store cirkusshow. Vores lærer Ditte havde weekendvagten. Nogle elever var kommet med den idé, at vi da skulle have en cirkusweekend. Det var Ditte med på.
“Du vejer mindst…”
Imens nogle øver sig i at være mimere, og andre laver mere klassiske spejdersketches, går Mads, Johannes og jeg over i træningsrummet for at øve vores akrobattricks. Johannes og Mads rotter sig hurtigt sammen,
“Du vejer mindst. Det bliver dig, vi kaster med,” siger de i kor. Jeg er lidt skeptisk, men går med til det.
Vi vidste, at det ville gå galt
“Av,” får jeg frembragt nede fra gulvet.
Vi begynder alle tre at grine helt vildt. Vi vidste, at det ville gå galt. Det gør vildt ondt, men vi griner videre:
“Jeg gjorde ikke noget!” udbryder Johannes.
Og det er jo sådan set rigtig nok, må Mads og jeg indrømme. Johannes gjorde ingenting… han greb mig i hvert fald ikke.
“Knivkast kunne også være fedt…”
“Ej, jeg tror altså vi er nødt til at lave noget andet end akrobatik” griner Mads.
Vi giver ham ret og går ind og diskuterer med Emma og Stine, som udgør resten af gruppen.
“Ellers ville knivkast også være fedt,” siger Emma.
Vi bliver enige om, at vi hellere vil kaste med æg, vi mener det er en smule mere sikkert end knive.
De Ægyptiske Æggekastere
Vi endte med at blive til de Ægyptiske Æggekastere og havde en fest. Det blev et rigtig godt cirkusnummer.
Lægen sagde, at mit ribben var brækket. Det var ret ærgerligt. De næste par uger kunne jeg kun i meget begrænset omfang deltage i undervisningen på Adventurelinjen. Men vi havde det godt nok sjovt den weekend alligevel.
