I alle grupper er der både drenge og piger, og din(e) værelseskammerat(er) er også med i den samme kontaktgruppe som du.
To kontaktlærere til to buddygrupper
Din kontaktgruppe deler gang, bad og toilet med en andre kontaktgrupper. Sammen har I to kontaktgruppe-buddylærere, som I mødes med hver fredag. På møderne og indmellem hjælper lærerne både med praktiske og sociale spørgsmål.
- På den praktiske side hjælper lærerne med at få blandt andet morgenmad og rengøring til at fungere.
- På den sociale side hjælper de med at få både værelserne, kontaktgrupperne og gangen til at fungere for jer.
Personlig opfølgning og forældrekontakt
Når du har været på efterskolen i nogle måneder, hjælper kontaktlærerne dig med at sætte nogle personlige mål for resten af dit efterskoleår. Det kan fx handle om at blive mere struktureret, åben, give slip på kontrollen, eller noget helt fjerde. Målene skal være relevante for dig, og sammen følger I op på dem i løbet af året.
Det er også kontaktlærerne, dine forældre har kontakt til angående din generelle trivsel på skolen. Og det er kontaktlærerne, som dine forældre mødes med til den første forældresamtale.