Elever samarbejder på Brejning Efterskole i Sydjylland

Naturen er i alle linjefag 

På Brejning Efterskole er vi vilde med friluftslivet, og vi elsker at bruge naturen omkring os. Det gør vi også i vores linjefag. Det sker helt af sig selv med vores aktiviteter på adventurelinjen og outdoorlinjen. Men vi gør også meget for, at naturen bliver en del af vores andre linjefag. Vi går på opdagelse i naturen og bruger dens materialer på den kreative linje. På livsstilslinjen tager vi bl.a. på sanketure og (vinter)bader. Og på gastronomilinjen arbejder vi med naturens spisekammer og finder råvarer ved Vejle Fjord.

På efterskolen får du virkelig mulighed for at bruge tid på lige netop det, du synes er sjovt. Og vi står klar til at udfordre dig og hjælpe med din personlige udvikling på dit favoritfag. Uanset hvilket linjefag, du vælger, lover vi, det bliver sjovt - og du får en masse fantastiske oplevelser, som du vil huske hele livet.

Valgfag

Selvom du vælger ét bestemt linjefag til dit efterskoleår, får du også mulighed for at arbejde med nogle af dine andre interesser. Du skal nemlig også vælge valgfag inden for temaerne friluftsliv, bevægelse, madlavning og kreativ.